Jeg fandt gamle ceremoninoter fra en tid, hvor jeg var i gang med at tage mig selv hjem igen. Noter om Prinsessen og Dronningen. Om grænsesætning, indre lederskab og det øjeblik, hvor gamle historier mister deres magt. Her deler jeg dem næsten præcis, som de blev skrevet.

Mange af os bliver kapret af vores følelser, uden at forstå hvorfor. Ikke fordi vi er forkerte, men fordi vi aldrig lærte selvregulering i dybden. Dette indlæg handler om kapring, kropslig hukommelse og den voksne del i os, der kan tage lederskab igen gennem kontakt, terapi og integration.

Efterårets retræte er slut, og jeg sidder stadig med efterklangene i kroppen. I dette blogindlæg deler jeg, hvordan jeg mistede min retning – og fandt den igen. Om livskraftens genkomst, ceremoniens kraft og det mod, det kræver at tage ansvar for sin egen heling. Dette er ikke begynderarbejde. Det er levet, rystet og vakt til live igen.

Når noget i kroppen siger nej, men omgivelserne kalder det kærlighed – hvad gør du så?
Dette indlæg er et kærlighedsbrev, en ærlig stemme og en hånd til dem, der har mærket noget skævt i rum, der skulle hele.
Vi taler ikke bare om overgreb, men om ansvar. Om stilhed. Og om at turde sige: Jeg mærkede det.

En drøm og et spjæt førte til en samtale, der blev hængende. For hvad vil det egentlig sige, at kroppen er “blind”? Og hvordan sanser den, når hjernen drømmer, og øjnene er lukkede?