Det, der ikke kan gøres kortere
Om kroppen, om det der sidder fast, og om hvad der sker bagefter.
Nogle af teksterne er faglige. Nogle er personlige. De fleste er begge dele.
Du behøver ikke læse dem i rækkefølge. Tag den, der rammer noget.
Ikke for at gemme mig - men for at sætte fri.
En paryk, et glas vin og et blik der nægter at undskylde.
Det her er ikke bare leg, det er en hjemkomst.
Et blogindlæg om at miste sig selv under ansvar, og finde tilbage til livskraften gennem kroppen, sorgen og lysten.
“Det her er ikke begynderarbejde, I gør her.”
Efterårets retræte er slut, og jeg sidder stadig med efterklangene i kroppen. I dette blogindlæg deler jeg, hvordan jeg mistede min retning – og fandt den igen. Om livskraftens genkomst, ceremoniens kraft og det mod, det kræver at tage ansvar for sin egen heling. Dette er ikke begynderarbejde. Det er levet, rystet og vakt til live igen.