Har du nogensinde følt, at traditionel terapi ikke rækker?

Der var en tid, hvor jeg troede, at jeg bare skulle forstå mig selv godt nok.
At hvis jeg fik nok indsigt, nok spejlinger, nok ord for det hele – så ville det hele falde på plads.

Og det gjorde det delvist.
Jeg er uddannet sygeplejerske med mange års erfaring fra psykiatrien og har gået meget i terapi, fået supervision og haft mængder af faglig refleksion.
Jeg fik masser af „Aha“-oplevelser, opdagede mønstre, blev bedre til at sætte grænser og forstå mine reaktioner.

Men noget manglede. Noget dybere.

Først da jeg lagde mig på madrassen til min første ceremoni, skete der noget andet.
Her kunne jeg ikke tale mig udenom.
Jeg kunne ikke kontrollere oplevelsen med min vilje.
Jeg kunne ikke analysere mig frem til en ny erkendelse.

Jeg blev ramt i kroppen.
I en form for ærefrygt.
I noget, der gik dybere end forståelsen nogensinde havde gjort.

Det her var det, jeg havde savnet.
The missing link.

For under ceremonien skete der noget, som kognitiv terapi aldrig havde kunnet skabe.
Jeg mærkede. Jeg rystede. Jeg græd.
Jeg forstod noget gammelt i mig – uden at kunne forklare det.

Planterne hjalp mig bagom mine forsvarsværker.
Bagom det, jeg troede, jeg havde styr på.

Og det var her transformationen begyndte.

Det betyder ikke, at terapi ikke virker. Tværtimod.
Jeg er stor tilhænger af terapi og det dybe, samtalebaserede rum.

Men for mig blev det tydeligt:
Der er et sted, terapi ikke når hen – medmindre kroppen og det dybere følelseslag får plads.

Ceremoni er ikke en erstatning.
Det er en forstærkelse.
En fordybelse.
En invitation til at lade kroppen tale først.

Jeg skriver det her, fordi jeg ved, hvor mange der går rundt og tror, at de burde have fået det bedre nu.
Fordi de har snakket. Forstået. Reflekteret.

Men de har ikke mærket.
De har ikke sluppet.

Hvis du genkender det, så ved du det nok allerede i kroppen.

Der er en anden vej.
Og den begynder nedefra.

Del gerne, hvis du kender nogen, der har talt og talt – men stadig sidder fast.
Eller skriv et ord i kommentaren, der beskriver det skift, du selv har oplevet.