Jeg stod på en parkeringsplads i Holbæk med en bil, der ikke ville starte, og en indre stemme, der sagde, at jeg ikke skulle fylde. Det, der skete derefter, fik mig til at tælle efter, hvem der egentlig står omkring mig.

Spørgsmålet lå i en tråd: hvorfor får så mange det svært bagefter? Der findes et svar. Det er bare ikke et blødt et.

At sætte grænser handler ikke om at styre andre mennesker. Det handler om at tage ansvar for sig selv. Et personligt essay om relationer, nervesystemet og retten til at gå hjem alene.

Jeg vil ikke længere have en kærlighed, hvor jeg skal gøre mig mindre for at være elskelig. Om tryg kærlighed, grænser, ansvar og modet til ikke længere at forlade sig selv for at være to.

Jeg fandt gamle ceremoninoter fra en tid, hvor jeg var i gang med at tage mig selv hjem igen. Noter om Prinsessen og Dronningen. Om grænsesætning, indre lederskab og det øjeblik, hvor gamle historier mister deres magt. Her deler jeg dem næsten præcis, som de blev skrevet.

Mange af os bliver kapret af vores følelser, uden at forstå hvorfor. Ikke fordi vi er forkerte, men fordi vi aldrig lærte selvregulering i dybden. Dette indlæg handler om kapring, kropslig hukommelse og den voksne del i os, der kan tage lederskab igen gennem kontakt, terapi og integration.

Kropspositivitet handler ikke om at elske alt hele tiden.
Det handler om at blive. Om at holde op med at forlade din krop, også når den viser sporene af alt det, den har båret.

En paryk, et glas vin og et blik der nægter at undskylde.
Det her er ikke bare leg, det er en hjemkomst.
Et blogindlæg om at miste sig selv under ansvar, og finde tilbage til livskraften gennem kroppen, sorgen og lysten.

Efterårets retræte er slut, og jeg sidder stadig med efterklangene i kroppen. I dette blogindlæg deler jeg, hvordan jeg mistede min retning – og fandt den igen. Om livskraftens genkomst, ceremoniens kraft og det mod, det kræver at tage ansvar for sin egen heling. Dette er ikke begynderarbejde. Det er levet, rystet og vakt til live igen.

Når noget i kroppen siger nej, men omgivelserne kalder det kærlighed – hvad gør du så?
Dette indlæg er et kærlighedsbrev, en ærlig stemme og en hånd til dem, der har mærket noget skævt i rum, der skulle hele.
Vi taler ikke bare om overgreb, men om ansvar. Om stilhed. Og om at turde sige: Jeg mærkede det.

En fabel om kvinden og katten, hvor stilheden, de bittesmå bevægelser og kroppen som kompas åbner et rum for regulering og nærvær. En fortælling, der væver Somatic Experiencing ind i et poetisk billede af kontakt, nervesystem og det usagte.

Psykedelika er ikke flugt – men uden integration er der ingen reel transformation. Vi lever i en tid, hvor selvudvikling let bliver en konkurrence, og hvor hurtige genveje frister. Men ceremonien er kun begyndelsen. Det er i mødet bagefter – i kroppen, i relationerne og i livet – at den egentlige forvandling kan finde sted.

AI kan føles som doping for sindet. Det løfter, åbner og forstærker – men rejser også spørgsmål om afhængighed, etik og hvad det gør ved os som mennesker.

En fortælling indefra. Om at føle for meget, kunne for lidt – og pludselig få en forklaring, der ændrede alt.

Du ser måske struktur og overblik. Det du ikke ser, er overlevelsesstrategierne bag. Her er en fortælling fra venteværelset – og ind i mit hoved.

En stemme der altid svarer – uden tøven, uden stilhed.
Vi bad engang til Gud. Nu beder vi en maskine.
Dette indlæg er ikke mod AI – men et kald tilbage til det menneskelige.

En mand træder frem – ikke for at dominere, men for at bære sin kraft i lyset. Dette indlæg, skrevet af Dennis Lundtoft Thomsen, svarer på “Eva som oprører” med en ligeværdig stemme fra det maskuline felt. Adam vågner – og han skammer sig ikke længere.

Når en kvinde tager sin seksualitet hjem i kroppen – uden at forføre, uden at undskylde – begynder noget at hele. Ikke kun i hende, men i os alle. Dette er fortællingen om Eva. Ikke som synder. Men som oprører.

Når du har båret stemningen i et rum siden barndommen, kan det være svært at mærke dine egne behov. Men det indre barn i dig håber stadig. Og længes. Her er hvordan du kan begynde at tage dig kærligt af det.

Der findes en intelligens i kroppen, som ikke er bange – og som ikke handler på instinkt. I tredje del af serien dykker vi ned i feltet, hvor sjæl og sansning mødes.