Facebook
Instagram
YouTube
Pinterest

Urkraftsmester, healer og leder af kvindecirkler

LUKKET – “Og jeg vågnede” – give away med Eva Andreas vidunderlige bog.

LUKKET – “Og jeg vågnede” – give away med Eva Andreas vidunderlige bog.

Den dag Eva søgte efter et antal test-læsere i en lukket gruppe (Soul Sisters Circle på Facebook. KOM og vær med. Det er magisk.) havde jeg været optaget af andre ting og derfor ikke så tilstedeværende online. Da jeg så indlægget gav det mig et stort sug i maven og jeg talte desperat antallet af tilkendegivelser mens mit hjerte sank i brystet på mig. Øv, for sent? Men nej, der var én plads tilbage og jeg har vist aldrig tastet så hurtigt på min mobil før.
Jeg vil være med!!!
Der gik ikke længe før bogen lå i min indbakke og jeg åbnede den ærbødigt samme aften.
“Vågn op, vågn op, Ifør dig din styrke Zion, Ifør dig din festdragt… […]” står der på den første side.
Evas bog kom PRÆCIS da jeg havde allermest brug for den. Det er ikke bare en beretning om en enkelt kvindes rejse. Det er det også, men jeg mærker generationer af kvinder komme til orde på siderne. Så mange søstre, der af grunde jeg stadig ikke forstår, har været undertrykket og uden mulighed for at give sin stemme til kende.Bogen er som et brøl, men blid som en fjer i vinden.Bogen er som et sjælekram der heler gamle sår.
Den er så fint opstillet med skift mellem den lille pige og den voksne kvinde. I det feminine univers hvor intet er lineært og alt er organisk spinder trådene sig ind og ud mellem hinanden på mest elegante måde.Hvor kvindelig vækkelse ikke er lig med, at vi skal hade det maskuline, men ære begge dele, der sammen udgør balancen og lægger stenene på vejen hjem. Hjem til essensen.
Vi får lov at komme med ind helt tæt på, i ægteskabet, moderskabet, rollen som datter, som søster, som Kvinde. Hvad er det egentlig der gør os til kvinder? Hvad forlanges der af os som pæne piger?
Kan jeg vælge min egen sandhed til? Kan jeg holde til konsekvenserne af det valg?Mange af os har stået i det valg og hvis du er tiltrukket af Evas bog, så vil jeg påstå at du kender dilemmaet:Blive i sikkerheden og gå til grunde eller vælge friheden, min egen sandhed, med alt hvad den fører med sig?
Med hjælp fra sine engle og arketype-energier breder Eva sin egen rejse ud for os, til inspiration og trøst for os der stadig går på stien og til tider vakler.Jeg lever med Eva gennem hvert åndedrag igennem bogen. Jeg mærker at det også er min historie som jeg læser mig igennem siderne.
Ikke mindst slutningen efterlader mig åndeløs et øjeblik. Jeg lukker bogen med en følelse af dyb styrke til at gå MIN vej. Ikke alene, men sammen, sammen med engle, med søstre, med mændende i vores liv.Iført min festdragt af feminin glød.
Sikke en rejse! Sikke en bog!
Eva er, ud over en fantastisk forfatter, også en generøs sjæl og jeg har fået muligheden for, at udlodde et eksemplar af bogen til en læser her på bloggen.
Skal du med på rejsen, sammen med Eva, igennem dragekampe og sejre, så skriv mig en kommentar her, med et par ord om din egen rejse i livet eller hvorfor du vil elske at vinde denne bog. Stort eller småt, hvad der falder dig ind. Jeg trækker lod blandt alle kommentarer, så skriv blot fra hjertet. Det er selve deltagelsen der gælder, ikke ordene. Ordene er blot til fælles glæde og genkendelse.
Når du så har lagt en kommentar, så er du med.

Vinderen trækkes søndag d. 12/11 og måske er det DIG der får lidt ekstra til under juletræet ♥.

EDIT: Vinderen er fundet. Tusinde tak for deltagelsen ♥.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial